Bankeren vokser
Det første du mærkte — og det der begynder at tage form.
I denne alder begynder børn at navigere i sociale rum. De mærker meget — men har ikke altid ordene. Det her univers giver dem lov til at genkende sig selv.
Noget gør ondt, men man ved ikke hvad. Noget er sjovt, men man tør ikke vise det. Historierne møder børn, hvor de er.
Hvem er min ven? Hvad gør man, når man er uenig? Og hvad er det, der banker, når noget ikke er rigtigt?
Det der virker stort for et barn, er stort. Universet tager det alvorligt — uden at gøre det tungere end det er.
Mia vidste ikke hvorfor det gjorde ondt. Han sagde bare nej. Men noget bankede.
Det var ikke slem latter. Men det føltes sådan. Og det var svært at forklare.
Nogle gange vil man gerne — men noget siger stop. Den fornemmelse er vigtig.
Samarbejde eller sparring?
Vi er åbne for dialog med forlag, pædagoger og fagpersoner.